Nyheder
Her finder du det allernyeste hos Sekelskifte – nyheder i gammeldags stil til dig, der ønsker at bevare eller genskabe stemningen fra århundredeskiftet 1900.
Hver eneste vare er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, materialer og stilhistorisk forankring. Uanset om det drejer sig om en væglampe inspireret af jugend, et dørgreb med rødder i nationalromantikken eller fliser skabt efter ældre forlæg, har de alle det tilfælles, at de passer ind i omgivelser, hvor det gamle får lov at leve videre. Vores nyheder er ganske vist nye på hylden, men formsproget bærer ofte på over hundrede års historie.