Vinduer sammenlignes ofte med husets øjne og spiller en stor rolle i facadens udtryk. Her vil vi tage et kig på, hvordan vinduer har udviklet sig gennem tiden!
To vigtige faktorer har haft betydning for vinduernes udvikling og udseende – dels muligheden for at lave større åbninger i husets bygningsramme og dels muligheden for at fremstille større glasruder. At de stræbte efter større og flere vinduer, skyldes ikke kun et større behov for dagslys, men også ønsket om at præsentere en elegant og værdig facade. Samtidig har man selvfølgelig altid skullet kompensere for varmetab i de koldere vintermåneder, og ud fra hvad der var økonomisk muligt, da vinduer altid medførte en ekstra omkostning.
Sprosserne sladrer om vinduets alder
Vinduets sprosser fungerer som en slags hjælpestruktur til at samle flere mindre glasruder og er også en vigtig faktor for at tidsbestemme vinduet. Det har nemlig ikke altid været muligt at fremstille så store glasruder, som findes i dag.Men sprosserne havde ikke kun en teknisk funktion, de bidrog også til det æstetiske udtryk. Brug af profilerede sprosser er for eksempel en måde at få vinduet til at falde ind i facaden på ved at matche de øvrige snedkerdetaljer.Selv vinduesbeslagene kunne være rige på detaljer og dermed have en dekorativ funktion, på trods af at de ofte var malet i samme farve som buen.
Blindt vindue – for syns skyld
For at få en ensartet og symmetrisk facade på huse med varierende planløsninger, kunne det ske, at der blev tilføjet såkaldte blinde vinduer, det vil sige falske vinduer, der blev malet på paneler eller puds. Der er også eksempler på blinde vinduer monteret med ægte glaserede vinduer foran en sortmalet træ- eller gipsoverflade.For at vinduet skulle se autentisk ud, var det vigtigt, at bundfladen var sort, og at de øvrige detaljer var så tæt på de rigtige vinduer som muligt.
Tidstypiske vinduer omkring århundredeskiftet
Slutningen af det 19. århundrede
I sidste halvdel af 1800-tallet er vinduerne ofte opdelt med midter- og tværstolper. De to øverste ruder er kvadratiske, mens de to nederste er større og rektangulære. Tværstangen hjælper med at støtte de store glasruder. Vinduerne i huse bygget i denne periode åbner normalt udad, består af enkelte glasruder og lukkes ved hjælp af hasp og stjerthage.
Tidligt 1900-tallet
Nu er T-stolpe vinduer ved at blive populære, det vil sige relativt simple vinduer med to høje ruder i bunden med vandret ramme øverst. Under Jugendperioden kunne vinduerne i de mere eksklusive huse specialdesignes og gerne forsynes med blødere former som f.eks. en buet overdel. Små sprosser var også almindelige, i nogle tilfælde var hele vinduet sprosset og i andre kun den øverste del. På denne tid havde bjælkerne ikke rigtig en praktisk funktion, men kun en æstetisk. Den indadgående forbundne bue bliver mere og mere almindelig, hvilket betyder, at snedkerarbejdet bliver kraftigere.Med 'mødebuerne' lukkes de nederste buer med espagnoletter, mens de øverste lukkes med en vrider eller haspe.
1920'erne
Det klassiske 1920'er vindue har to vinduer, der hver er sprosset i tre ruder. De er enten forbundet indad uden midterstolpe eller udad med midterstolpe. Sprosserne er profileret med en simpel kvarts- eller ægformet profil.
1930'erne
1930'ernes funktionalisme prægede vinduernes udseende, som fik enklere buer med store glasflader uden midterstolper og sprosser. Vinduerne var fortrinsvis placeret i sammenhængende bånd af to eller tre udluftninger.
