Bestilling
Når du lægger en ordre, via vores webshop www.sekelskifte.com eller via mail til order@sekelskifte.se, bekræfter vi ordren ved at sende en ordrebekræftelse til den e-mailadresse, du har angivet. Denne ordrebekræftelse er en bekræftelse på, at der er indgået en købsaftale mellem dig og Sekelskifte 1900 AB (Sekelskifte). Gennemført ordre betyder også, at du accepterer vores købsbetingelser og giver samtykke til, at dit navn og cpr- eller cvr-nummer registreres i vores crm-system. Vi forbeholder os retten til at rette ordrer, hvis leveringen af en eller anden grund ikke kan finde sted, og vi forbeholder os også retten til at kombinere dine ordrer og levere dem i én pakke, hvis du har lagt flere ordrer. Derudover forbeholder vi os retten til at afvise eller annullere en ordre. Nogle produkter laves på bestilling og her sker ordren altid via e-mail eller telefon. Der gælder særlige forsendelses- og leveringsbetingelser for denne type af ordrer. Sekelskifte indgår ikke aftaler med personer, der ikke er myndige (18 år). Se mere om, hvordan du handler i webshoppen, under fanebladet "Kundeservice & kontakt" og derefter "Hvordan handler jeg?" Har du spørgsmål til, hvordan du bestiller, er du velkommen til at ringe til vores kundeservice, på tlf. 08-41009325 eller mail info@sekelskifte.se .
Ændring eller annullering af ordrer
Du kan foretage ændringer i din ordre, indtil ordren er udført. Udført betyder, at der er oprettet en faktura eller et forsendelsesdokument. Hvis ændringen godkendes, udlignes eventuelle prisforskelle i henhold til den, på ændringstidspunktet, gældende pris. Det er ikke muligt at ændre en ordre, når først ordren er udført.
En annullering er først gyldig, når du har modtaget bekræftelse herpå fra os. Du kan annullere din ordre, uden omkostninger for dig, indtil ordren er udført, dvs. når der er oprettet en faktura eller et forsendelsesdokument. Derefter er du forpligtet til at acceptere leveringen.
Som kunde, hos os, har du altid 30 dages fortrydelsesret i henhold til det, der står i afsnittet "Fortrydelsesret" nedenfor. Annullering af varer, der er fremstillet specielt til dig, er ikke mulig, når vi først har bestilt eller påbegyndt fremstillingen af varen/ydelsen. Vi forbeholder os retten til at afvise eller annullere en ordre, hvis den er oprettet gennem automatiserede metoder såsom software, maskiner, web-crawlere, scripts, eller via tredjepartstjenester, der handler på dine vegne.
Priser og information på vores hjemmeside
Priserne i vores webshop er inklusive moms, hvis du bor i EU. Bor du uden for EU, skal de viste priser være eksklusive moms. Vi tager forbehold for eventuelle fejl i priser og produktinformationer på hjemmesiden. Ved en forkert pris, forbeholder Sekelskifte sig ret til efterfølgende at ændre denne. Du vil, som kunde, naturligvis blive spurgt, hvorvidt du stadig ønsker at gennemføre købet, inden vi foretager en sådan ændring.
Vi tager også forbehold for retten til prisændringer, udsalg, lagerforskelle, tekniske problemer, ændringer af tekniske specifikationer og eventuelle typografiske fejl på vores side og forbeholder os retten til at ændre produktinformationer og priser uden forudgående varsel. Billeder, der vises i vores webshop, skal ikke ses som nøjagtige repræsentationer af et bestemt produkt.
Fragt og administrationsgebyr
Ud over den viste pris, for hvert produkt i vores webshop, kan der tillægges et fragt- og administrationsgebyr. Gebyret er beregnet til at dække omkostninger til håndtering, emballering, forsendelse og emballering. Det aktuelle fragt- og administrationsgebyr står på vores hjemmeside, og ses tillige ved betalingen. Det vil også altid fremgå af din ordrebekræftelse.
For at dække omkostninger til uafhentede pakker, hos udleveringsstederne, opkræver vi et gebyr på 149 kr. Eventuelle omkostninger ved lagerleje vil blive opkrævet hos kunden, hvis levering ikke bookes inden for fire arbejdsdage. Eventuelle omkostninger ved bomkørsel kan også blive opkrævet, hvis modtageren ikke modtager leverancen til den aftalte tid eller ved leveringshindringer.
Persondata
I forbindelse med, at du registrerer dig som kunde hos os eller via din ordre, accepterer du, at vi opbevarer og bruger dine data i vores virksomhed, til at gennemføre og levere den service, du kan forvente af os. I henhold til GDPR (Persondataloven) har du ret til at modtage de oplysninger, som vi har registreret om dig. Hvis du anser disse for at være forkerte eller irrelevante, kan du anmode om rettelse eller sletning fra vores kunderegister. Du er velkommen til at kontakte vores kundeservice, så hjælper vi dig.
De oplysninger, du afgiver om dig selv, bruges, af Sekelskifte og vores samarbejdspartnere, ifm. betaling og levering. Vi garanterer, at ingen oplysninger om dig vil blive solgt eller videregivet til tredjepart.
Vi forbeholder os retten til at annullere ordrer, der indeholder ukorrekte personoplysninger, og/eller hvor kunden har betalingsbemærkninger
Copyright
Alt indhold på www.sekelskifte.com , som fx tekst, billeder, filer, logoer og programmer tilhører Sekelskifte eller vores leverandører og er beskyttet af svensk og international ophavsretslovgivning. Enhver brug af materialer fra vores hjemmeside kræver en eksplicit, skriftlig tilladelse fra os.
Varer bestilt til brug uden for Sverige
Sekelskifte sender varer til flere forskellige lande. Det er dig, som kunde, der skal tjekke, om de varer, du har bestilt, er godkendt i det land, hvor de skal bruges. Det kan fx gælde elektriske produkter, blandingsbatterier mv. I forskellige lande, kan der være forskellige regler mht. vand og el, og det er dig som kunde, der skal kontrollere, at produktet, der skal installeres, lever op til de forskellige regler, der måtte foreligge.
Betaling
Ved kassen, kan du vælge mellem betalingsmetoderne ekspres (Klarna Checkout), kortbetaling, PayPal eller forudbetaling. Du læse mere om de forskellige betalingsmetoder nedenfor. Sekelskifte har ret til at foretage en kreditkontrol, hvor det måtte være nødvendigt, for at kunne yde betalingstid. Som kunde, forpligter du dig til at betale inden for den angivne tid, for den valgte betalingsmetode. Betaling efter forfaldsdatoen kan medføre gebyr og renter for forsinkelsen.
Klarna
Ved betaling via Klarna henviser vi til deres vilkår, som du finder her.
PayPal
Med PayPal, behøver du ikke indtaste dine kortoplysninger, hver gang du handler. Du logger bare ind med din e-mailadresse og adgangskode, hvorefter PayPal trækker pengene fra dit allerede forhåndsregistrerede kort. Hurtigt, fleksibelt og nemt! Læs mere på www.paypal.com/dk .
Kortbetaling – VISA, MasterCard & American Express
Vi samarbejder med Klarna, læs mere under Klarna Checkout - EkspresVed kortbetaling, angiver du dit kortnummer, kortets gyldighedsperiode og CVC/CVV-kode. Vi modtager betaling med VISA, MasterCard og American Express (AMEX). Bemærk venligst, at pengene kun reserveres ved bestillingen. Pengene trækkes først fra kontoen, når vi leverer og opretter en kvittering.
Swish
Betal hurtigt og sikkert med din mobiltelefon! Du skal bruge Swish-appen og et gyldigt bank-id/MitID, som er installeret på din telefon. Åbn appen og følg instruktionerne på din telefon for at gennemføre købet. Når betalingen er godkendt, hæves pengene direkte fra den konto, du har knyttet til Swish, hvorefter du bliver sendt automatisk videre til ordrebekræftelsessiden.
Tilbagebetalinger
I de tilfælde, hvor tilbagebetaling måtte være relevant, sker dette primært ved tilbagebetaling med den samme betalingsmetode, som den oprindelige betaling blev foretaget med. Tilbagebetalingen sker inden for få dage fra det tidspunkt, hvor sagen, der medførte tilbagebetalingen, er afsluttet.
Forsendelse & Levering
Leveringstiden, som er angivet i vores webshop eller på ordrebekræftelsen, er kun den estimerede leveringstid. Hvis leveringen af varerne haster, anbefaler vi altid, at du ringer til vores kundeservice og bekræfter denne, før du lægger ordren. Prisen for forsendelse og administration står på din ordrebekræftelse. Der gælder visse undtagelser, hvor forsendelsesomkostningerne aftales efterfølgende, mht. bestillingsvarer, der bestilles via telefon eller e-mail; se afsnittet nedenfor vedrørende "Levering til øer" og "Visse omfangsrige varer og tungt gods".
Levering til leveringssted
Mht. privatpersoner, bliver alle pakkeforsendelser normalt leveret til et pakkeudleveringssted (via PostNord) i nærheden af din valgte leveringsadresse. Mindre virksomheder, der ikke er til stede hele dagen, vælger også denne forsendelsesmulighed. Du får en sms, når pakken er ankommet og kan afhentes hos på udlveringsstedet. Du kan således afhente din vare, når det passer dig. Dog skal varen afhentes indenfor 7 dage. Der sker legitimationskontrol ved afhentning af varen. Oftest kan modtageren kvittere for pakken med MitID i PostNords app og lade en anden hente pakken.Bemærk venligst, at visse udleveringssteder, i mindre byer, kan have begrænset adgang, hvilket kan påvirke leveringstiden. Mht. privatpersoner, forbeholder Sekelskifte sig også retten til at vælge en passende leveringsmetode. Fx ved mindre bestillinger af småvarer, som kan være i en polstret kuvert, og som passer i gængse postkasser, forbeholder Sekelskifte sig retten til at sende bestillingen med post, direkte til kundens postkasse.
Hjemmelevering med Budbee
Vi tilbyder hjemmelevering, til store dele af Danmark, med Budbee.Vi forbeholder os retten til at ændre forsendelsesmetoden, hvis Budbee ikke leverer til dit postnummer.Meddelelsen om leveringsdatoen sker, når pakken scannes i Budbees terminal. Normalt sker det senest dagen efter, at din pakke forlader vores lager. Hvis du ikke kan modtage pakken på den planlagte leveringsdag, kan du booke en ny dag, via linket i sms'en.
Hjemmelevering med PostNord MyPack Home
Fleksibel hjemmelevering
PostNord leverer hjem til dig, indenfor det aftalte tidsrum, på hverdage mellem 08.00 og 21.00. Du kan også vælge at modtage levering, selvom der ikke er nogen hjemme. Dine varer leveres til den samme adresse, som du har angivet i betalingstrinnet.Du får besked på SMS, mail eller i PostNord-appen, når pakken er på vej. Så kan du vælge dag og tidspunkt for leveringen til dit hjem eller til dit posthus, hvis du ønsker at afhente varen der, eller til et af vores udleveringssteder. Du kan også vælge at få leveret din pakke, selvom der ikke er nogen hjemme. Bor du i villa eller rækkehus, kan du vælge leveringsstedet fra en liste, som for eksempel carport, altan eller bagsiden af huset.
PostNord leverer til døren eller kantstenen og du står selv for at bære varen op eller ind.Pakken (forsendelsen) tjekkes og kvitteres af dig ved porten, når det gælder paller og stykgods, eller ved døren, når det gælder pakker Du kan også sagtens ændre leveringstidspunktet. Når vi har leveret, får du en SMS eller en notifikation via e-mail.
Direkte levering
Mht. virksomheder, der har bemanding i normal kontortid, sendes varerne normalt direkte til den angivne adresse, uden forudgående varsel. Ved visse tungere og større leverancer, sender vi også direkte hjem til privatpersoner. Privatpersoner får altid en besked fra transportfirmaet, inden leveringen finder sted. Varerne sendes herefter til porten, hvis du bor i et lejlighedskompleks eller til kantstenen, hvis du bor i villa. Produkterne leveres i løbet af dagen og kræver, at en modtager kvitterer for godset. Vi kan desværre ikke påvirke transportørens tider og køredage. I nogle mindre svenske byer, kan det ske, at fragtmanden kun yder hjemmelevering på bestemte ugedage. Ved modtagelsen af varerne, skal disse omhyggeligt efterses, før der kvitteres for leveringen. Hvis der er synlige skader på emballagen eller godset, skal dette noteres på følgesedlen, før du kvitterer for det. Fragtfirmaet leverer ikke varer uden en kvittering fra kunden eller den for kunden ansvarlige modtager. Det betyder, at du er ansvarlig for at have nogen, der kan modtage og kvittere for varerne, når leveringen finder sted.
Levering til øer
Ved bestillinger, via vores webshop, er det ikke muligt at få levering til ikke brofaste øer (Gotland er dog undtagelsen fra denne regel). Hvis du, som kunde, har valgt levering til et pakkeudleveringssted, sendes leveringen til nærmeste udleveringssted på fastlandet. Ønsker du levering til en ø, som er uden fast forbindelse, bedes du ringe til vores kundeservice på 08-41009325 eller via mail til info@sekelskifte.se så prøver vi at hjælpe dig bedst muligt.
Stort og tungt gods
Nogle bestillingsvarer, der kan bestilles via telefon eller e-mail, kræver hjælp til aflæsningen fra lastbilen. Det kan fx gælde større partier gulvbrædder og trælister. Sekelskifte forbeholder sig retten til, ved disse lejligheder, at opkræve kunden for de ekstra omkostninger, der opstår ved aflæsningen, som vil blive faktureret efterfølgende. Det er vigtigt, at du som kunde planlægger varemodtagelsen på forhånd. Har du spørgsmål vedrørende fragtomkostninger for tunge varer, beder vi dig kontakte vores kundeservice på 08-41009325 eller via info@sekelskifte.se.
Leveringsforsinkelser
Bemærk venligst, at leveringstiderne, som står under hvert produkt på vores hjemmeside, og i ordrebekræftelserne fra os, kun er indikationer. Leveringstiderne kan blive forlænget, da der kan opstå uforudsete forsinkelser. Vi har næsten alle de produkter, vi sælger, på lager, men nogle gange sker det, at varen både er udsolgt fra vores lager og vores leverandør. Vores mål er altid at informere dig, som kunde, om mulige leveringsforsinkelser. Vi hjælper dig gerne med forslag til et tilsvarende produkt, hvis der findes et sådant. Skulle der opstå en leveringsforsinkelse, har du, som kunde, ret til at fortryde købet, uden beregning. BEMÆRK: Det gælder dog ikke for produkter, der er bestillingsvarer eller produceret efter kundens unikke ønsker og mål. Til visse dele af Norrland og til Gotland, leverer DHL med en eller to dages forsinkelse. Det er ikke altid inkluderet i den estimerede leveringstid, som vi oplyser på hjemmesiden. Vær opmærksom på, at Sekelskifte ikke kompenserer for leveringsforsinkelser. Du bør aldrig booke en håndværker, før du har modtaget og tjekket varen. Ring altid og tjek med os, før du bestiller, hvis du har en levering, der haster.
Transportskader
Sekelskifte er ansvarlig for enhver transportskade, der opstår under transporten til dig. Hvis du, ved modtagelse af varen, opdager, at forsendelsen er beskadiget under transporten, enten selve produktet eller emballagen, beder vi dig straks anmelde dette til fragtfirmaet på stedet, ved at notere skaden på fragtbrevet, før du kvitterer for leveringen. Hvis du umiddelbart kan se eller høre, at en vare er ødelagt, som fx en knust porcelænsvask, der rasler i kassen, så skal du slet ikke modtage varen. Bed transportøren om at tage hele forsendelsen med retur. Fotografer altid synlige transportskader. Vi anbefaler, at du gennemgår store palleleverancer af omfangsrigt gods sammen med fragtmanden. Skaden skal herefter anmeldes direkte til vores kundeservice, så vi bedst muligt kan hjælpe med reklamationen. Det samme gælder eventuelle skjulte skader, der opdages på forsendelsen. Skaden skal anmeldes til os inden syv (7) hverdage, fra modtagelsen af leveringen. Det er derfor vigtigt, at du pakker de bestilte produkter ud og undersøger dem omhyggeligt, umiddelbart efter leveringen er foretaget eller umiddelbart efter, at du har afhentet pakken på pakkeudleveringsstedet. Hvis du ikke tjekker varerne indenfor 5 dage, gælder transportforsikringen ikke, og vi kan derfor ikke erstatte varerne, fordi transportfirmaet ikke erstatter os.
Hvis der er sket en alvorlig skade, må du ikke bruge produktet, men skal straks kontakte vores kundeservice på 08-41009325 eller på e-mail info@sekelskifte.se, hvor du skal anmelde skaden. Det er også vigtigt, at du gemmer emballagen, så skaden kan efterses ved behandlingen af reklamationen.
Mht. direkte leverancer til virksomheder, gælder leveringsbetingelserne DDU 022 - Frit angivet leveringsadresse.
Delleverancer
Ved større ordrer, kan ordren deles op i flere leverancer. Vi forstår, at det ikke altid er ønskeligt, og vi bestræber os altid på at begrænse antallet af delleverancer.
Uafhentede pakker
Som køber, er du selv ansvarlig for at hente forsendelsen på leveringsstedet inden for den tid, der står på fakturaen. Hvis du ikke er i stand til at modtage pakken, ved leveringen, eller ikke afhenter din pakke på udleveringsstedet, vil den blive returneret til os. Vi kan dermed opkræve dig et rimeligt beløb for forsendelses- og administrationsomkostninger. Vi opkræver et gebyr på 150 kr, hvis en pakke ikke afhentes. Forsendelsen forbliver hos pakkeformidleren i 7 dage, før den returneres til os. Vær derfor opmærksom på, at hvis du fortryder et køb og ønsker at returnere varen, skal du først afhente pakken og derefter returnere den, i henhold til returbeskrivelsen nedenfor.
Fortrydelses- og returret
Ifølge købeloven, har du, som forbruger, altid 14 dages fortrydelsesret. For at du kan føle dig helt tryg ved dit køb, tilbyder Sekelskifte i stedet hele 30 dages fortrydelsesret, fra du modtager varen. Ved påberåbelse af fortrydelsesretten, er du som kunde ansvarlig for returfragten. Retur af køkken- og badeværelsesporcelæn (såsom toiletter og håndvaske) samt støbejernskomfurer, fliser & klinker sker altid med pallefragt. Det er selvfølgelig også muligt at aflevere returneringerne til vores afhentningslager i Västberga, Stockholm. Det er dog en forudsætning for fortrydelsesretten, at varen er ubrugt og ubeskadiget, og at medfølgende, originale æsker og emballage er komplet og ren. Hvis varen eller originale æsker/emballage ikke er i uændret stand, kan vi foretage et fradrag i prisen, svarende til varens værdiforringelse. Det er vigtigt, at du sender varerne tilbage i deres originale æsker. Fliser og klinker, som købes i hele kasser, skal returneres i hele kasser. Mht. fliser og klinker, fratrækker vi desuden et returfradrag på 25%. Du har ikke ret til at fortryde, hvis varen ikke kan returneres pga. dens beskaffenhed. Lov (2005:59) om fjernsalg og aftaler uden for forretningssted indeholder en række bestemmelser, der begrænser retten til at bruge fortrydelsesretten. Vi gør kunden opmærksom på, at fortrydelsesretten, jfr. § 5 ikke gælder, hvis kontrakten henviser til: "en vare, der skal fremstilles eller ændres væsentligt efter forbrugerens særlige ønsker eller som skal tillægges et tydeligt, personligt præg”. Det kan fx være varer, der fremstilles på bestilling og tilpasses efter kundens ønsker og mål. Fortrydelsesretten gælder heller ikke for aftalens § 11, stk. 4, der henviser til: "en vare, der hurtigt kan forringes eller blive for gammel". Når der gælder produkter, i vores sortiment, kan det fx være gulvbrædder med 16 % fugtforhold.
Ved brug af fortrydelses- eller returretten skal du altid sende en mail til os, på info@sekelskifte.se eller ringe på 08-41009325 senest 30 dage efter, at du har modtaget den eller de varer, du ønsker at returnere. Vi skal altid bruge følgende oplysninger fra dig:
1) Ordrenummer (står på din ordrebekræftelse, følgesedlen eller fakturaen) 2) Navn og kontaktoplysninger 3) Varenummer og antal på de produkter, der ønskes returneret
Du skal have bekræftelse, fra os, på, at retkrukkeringen er godkendt, og at fortrydelsesfristen ikke er udløbet, før varerne sendes retur. Du modtager et returnummer fra os, som altid skal bruges i kommunikationen med os. Vi booker altid returfragten, og vi e-mailer dig et fragtbrev til returforsendelsen. Kontakt os altid, når det gælder returomkostninger fra udlandet. Kunden er ansvarlig for varerne, indtil de er kommet frem til os. Returvarer må ikke sendes pr. efterkrav eller til pakkeudleveringssteder.
Når det gælder virksomheder, der handler hos Sekelskifte, gælder Köplagen (svensk købelov).
Returadresse
Sekelskifte
Västbergavägen 43
12630 Hägersten
Tilbagebetalinger
Når vi har modtaget og kontrolleret den returnerede vare, refunderer vi værdien af den returnerede vare hurtigst muligt, dog senest inden for 30 dage efter Distansavtalslagen (loven om fjernsalg). Eventuelle fragtomkostninger eller returforsendelsesomkostninger refunderes ikke. Vi refunderer pengene via den samme metode, som vi har modtaget dem på. Hvis der fx er brugt Klarna, refunderer vi dem gennem Klarna, etc.
Reklamation
Hvis du har modtaget en defekt eller fejlekspederet vare, skal du straks kontakte vores kundeservice på info@sekelskifte.se. Beskriv fejlen så detaljeret som muligt, gerne med et billede. Hvis vi ikke kan løse problemet, kan du naturligvis reklamere over produktet, mhp. at få et nyt. Reklamation skal ske i overensstemmelse med de instruktioner, du modtager fra os. Ved godkendt reklamation, er Sekelskifte altid ansvarlig for ny forsendelse og eventuel returforsendelse.
Bestil aldrig nogen håndværker, før du har kontrolleret, at de rigtige varer er leveret, og at der ikke er sket skader under leveringen. Forkert plukkede, forkerte antal og forkerte varer må ikke samles eller monteres, da køber hermed anses for at have godkendt leveringen. Det skal meddeles til os hurtigst muligt efter modtagelsen af leveringen.Det gælder dog ikke, hvis omstændighederne gør, at det først er muligt at konstatere, at det pågældende produkt er fejlplukket eller gået i stykker, under montagen
Reklamationer over byggematerialer, som trælister, gulvbrædder, fliser, klinker, loftlister, tapet og maling godkendes ikke efter installation eller montering. Så vær omhyggelig med at tjekke disse produkter, før opsætning eller montering. Sekelskifte kompenserer ikke for eventuelle håndværkeromkostninger i forbindelse med en reklamation. Derfor er det vigtigt, at du tjekker varerne inden montering/installation.
I tilfælde af en tvist, følger vi Allmänna reklamationsnämndens (Det Almindelige Klagenævns) anbefalinger.
Force majeure
Såvel Sekelskifte som kunden fritages for at opfylde købet, hvis opfyldelsen forhindres eller vanskeliggøres i væsentlig grad af en omstændighed, som Sekelskifte eller kunden ikke med rimelighed kunne kontrollere eller forudse. Følgende og lignende forhold skal anses for at udgøre fritagelsesgrundlag, hvor de hindrer eller vanskeliggør købets opfyldelse: brand, krig, mobilisering, rekvisition, beslaglæggelse, valutarestriktioner, generel varemangel, mangel på transportmidler, strejke, lockout, begrænsninger i form af drivkraft og svigt i eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, der er begrundet i de, i dette punkt, nævnte forhold eller andre forhold, som Sekelskifte eller kunden ikke kan kontrollere, som enten forhindrer eller begrænser Sekelskiftes eller kundens opfyldelse i et sådant omfang, at det kun kan ske til en unormalt høj omkostning.