Man taler ofte om køkkenet som hjemmets hjerte, et samlingssted, hvor venner og familie mødes. Det er en filosofi, der i moderne tid har medvirket til, at boliger ofte bygges med åben planløsning, men sådan har det ikke altid været. Lær mere om århundredskiftets køkkener og bliv inspireret af både materialevalg og indretning!
Køkkenets funktion
Livet i køkkenet, ved slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede, er ret anderledes end vores køkkener i dag. Både mht. hvordan vi bruger dem, men frem for alt fra et teknisk synspunkt. I arbejderboligerne, er køkkenet samlingsstedet for madlavning og socialt samvær og fungerer også som soveplads. Det er ikke usædvanligt, at hele familien bor i rummet, inklusive dens lejere.
I de luksuriøse lejligheder og villaer, ser det anderledes ud. Her er køkkenet en ren arbejdsplads, der har egen adgang, så køkkenbude, tjenere og nogle gange selv husstandens børn ikke skal gå ind gennem den fine entré. Herskabet sætter ikke sine ben i køkkenet, og for ikke at blive forstyrret af al rodet, placeres køkkenet altid mod gården, eller nordpå, så langt fra de fine rum som muligt. Der går ofte en serveringsgang fra køkkenet til spisestuen. Serveringsgangen indeholder høje flotte indbygningsskabe med underskabe til større redskaber, skuffer til bestik og overskabe med serviceporcelæn, glas og terriner.
Køkkenindretning
Inde i køkkenet, står gryder og redskaber dog på åbne hylder eller hænger på kroge.I køkkenet, eller i et nærliggende rum, er der også et isskab, hvor ismanden løbende afleverer isblokke.
Maden tilberedes på en lav disk/arbejdsbænk med underskabe og bordplade af carrara-marmor. Marmor er en fremragende overflade til håndtering af mad og efter middagen vasker man redskaber og service i en balje, der står på bænken, hvilket forklarer dens lave højde.Hjertet i køkkenet er brændeovnen, og rundt om ovnen ligger der klinker med skrå kanter - uden fuger.
Da køkkenet har en lavere status end de fleste andre rum, sikrer dette, at det er praktisk og nemt at tørre af og holde rent. Væggene kan være glatpudsede, men det er især populært at beklæde dem og loftet med perlestafpaneler. Træet behandles eller males med de samme farver som resten af boligen.
I løbet af 1890'erne, begynder man at udstyre køkkenet med et højt, væghængt skab, som et skænkskab. Skabet åbnes med nøgle og trægreb med vridere. Ligesom arbejdsbordets underskab og serveringsgangens indretning, er skabet udført i massivt træ med profilerede semi-franske fyldningsdøre, som er behandlet med linolie.Standarden i køkkenet stiger hele tiden, især i løbet af 20'erne. Der kommer normalt både varmt og koldt vand ud af hanerne. Der begynder at dukke rigtige køleskabe op, mens både marmorbordplader og køkkenskabe fabriksfremstilles.
Hvornår blev dit hus bygget? Nedenfor ses den mest almindelige farvelægning, gennem de forskellige årtier!
Nyrenæssance 1890 -1900
Egetræsimiterende maling, som lakeres for at blive blankt og let at tørre af, bliver almindeligt fra slutningen af 1800-tallet og til begyndelsen af 1900-tallet.
Jugend 1900-1910
I det første årti af det 20. århundrede, er køkkenindretningen ofte malet grå eller beige med linoliemaling. Åremaling, der ligner birketræ, er også populært, langt ind i årtiet.
Nationalromantik 1910 - 1920
I 1910'erne blev køkkenskabene malet zinkgrønne eller andre stærke "almuefarver" som blå og rød. Skabet åbnes med enkle skabsvridere og en udvendig låsemekanisme.
1920'erne
Lyse køkkener bliver mere populære, gerne i beige eller lysegule toner, med blank linoliemaling. Væggenes fliser bliver mindre og går mere mod den glatte firkant.
