Stilhistorie ~ 1910-1920 Nationalromantik
Køkken & Badeværelse

I arbejderboligerne fungerer køkkenet som et samlingssted for både madlavning, samvær og fungerer som soveplads. Det er ikke ualmindeligt, at hele familien bor i rummet, måske endda med enkelte lejere. Her samles man ved brændeovnen eller ved kakkelovnen med varmeskab, og rundt om i rummet står måske et skab eller åbne hylder til redskaber.
I de mere velhavende lejligheder og villaer ser det anderledes ud. Her er køkkenet et rent arbejdssted med egen udgang, så køkkenpersonalet og nogle gange også husstandens børn ikke træder ind ad hovedindgangen. Herskabet sætter ikke deres fødder i køkkenet, og for ikke at blive forstyrret af al larm og madlugt, placeres køkkenet altid mod gården eller mod nord, så langt væk fra de fine stuer som muligt. Fra køkkenet fører en serveringsgang mod spisestuen. Serveringsgangen indeholder høje, smukke indbyggede skabe med underskabe til grove redskaber, skuffer til bestik samt overskabe med service, glas og terriner. Der kan også være et lille arbejdsområde til opstilling og en lille opvaskplads med vask.

Inde i køkkenet står gryder og værktøj på åbne hylder eller kroge. Mad og krydderier er placeret i et spisekammer, ofte af perleplank, som står mod ydervæggen med enten vindue eller ventilation, hvilket er en måde at holde på køligheden. I køkkenet, eller i et nærliggende rum, findes også en isskab, hvor isbudet regelmæssigt leverer isblokke.

I 1910'erne blev køkkenskabe ofte malet zinkgrønne eller andre dristige "folkelige farver" som blå og rød. Skabene åbnes med enkle skabsknap og ekstern låsemekanisme. 

Maden tilberedes på en lav bordplade/arbejdsflade med underskabe og en bordplade af Carrara-marmor. Marmor er et fremragende materiale til madlavning, og efter middagen vaskes køkkenredskaber og service i en vask, der er placeret på bordpladen, hvilket måske forklarer dens lave højde. Langs vasken er der en stænkskærm, som ligesom bordpladen kan være lavet af marmor eller zink. Omkring 1910 kunne den også være lavet af opalglas. Hvis bordet kun bruges som arbejdsbord, er det ofte lavet af træ eller eventuelt olieret. Der er en vask i køkkenet, men den bruges kun som afløb. Omkring vasken kan der være både zinkplade eller emaljeret støbejern.

Køkkenet er udstyret med et højt vægskab, der åbnes med en nøgle. Køkkenets hjerte består af en brændeovn, som gradvist blev erstattet af en gasovn i begyndelsen af det 20. århundrede. Omkring ovnen er der fliser med skrå kanter og uden fuger, og i særligt luksuriøse køkkener kan fliserne også være dekoreret med kanter og pilastre. (Fugerne blev forseglet med kridt, pigment og vand og senere med hvid flisefugemasse.) Køkkenet har en lavere status end de fleste andre rum, og mens stuerne er udstyret med fint træværk, er køkkenet designet til at være let at tørre af og holde rent. Væggene kan være glat pudset, men det er særligt populært at beklæde dem og loftet med panel. Nogle vælger også at sætte tapet op. Træværket er dog malet eller kornet i de samme farver som resten af hjemmet.

Nybyggede lejligheder og villaer udstyres nu ofte med egne vaskerum (toiletter) med håndvask, toiletbord og badekar. Det vil dog vare indtil 1920'erne, før toiletter bliver almindelige, da der var begrænsninger for at tilslutte toiletter til kloaksystemerne i storbyerne. Toiletnødvendighederne udføres stadig normalt på tørklosetter placeret i gården. Den daglige hygiejne består for de fleste stadig af at vaske hænder og ansigt ved hjælp af vaskekande og vaskeskål. Badning sker sjældent, og det gøres enten i en balje på køkkengulvet eller eventuelt i et fælles badekar i lejlighedskompleksets kælder. Har man penge, er der også mulighed for at besøge offentlige badeanstalter. For dem, der ikke har koldt vand ført til huset, hentes vandet fra en brønd på gården, som opvarmes på komfuret. Med den tekniske udvikling vil renlighed og snavs blive en tydelig grænse mellem rig og fattig. Badekarrene er fritstående af støbejern, og fødderne kan være formet som både løvepoter og fugleklør. Håndvaske har ofte en separat varm- og koldvandskran. De er dybe og har en hævet bagkant, der beskytter mod vandstænk. Indtil 1940'erne har hanerne ofte en porcelænsknap med teksten varmt eller koldt. Rummet indrettes med keramiske fliser, kalksten eller marmor på gulvet. Væggene beklædes med perleplank eller fliser, og detaljer udføres i messing.