Farvevalg - 1920'erne

I 1920'erne kommer klassicismen atter i fokus. Den nye stil er dog meget forenklet og har ikke de tidligere epokers overdådige dekorationer. Nu efterstræber man en opstramning og et køligt formsprog, der kan knyttes til den 100 år ældre, svenske empire. Tyvernes klassicistiske stil får sin egen, svenske version, som internationalt kaldes 'Swedish grace', takket være dens elegance.Mønstret tapet, snedkerarbejder, mørkbejdsede stilmøbler og brogede tekstiler går mod en afdæmpet farveskala, som skaber en periodetypisk ro!

indretning

Værelser
I løbet af 1920'erne, beklædes alle hjemmets vægge med tapet. De kommer primært med tidstypiske, geometriske mønstre, der kombineres med linjer, cirkler, trappeformer og stiliserede blomster. Man ser ofte mørkere farver på en brun-beige baggrund. Tidens nye mønstre består af klassiske ornamenter på ensfarvet baggrund, gerne en rolig grøn nuance. Mange mønstre inspireres også af Orienten. Tapeterne designes ofte af berømte svenske kunstnere og arkitekter. 

Den hvide loftfarve går 20-30 cm ned ad væggen, hvor tapetet begynder. Overgangen dækkes med en træliste eller tapetbord.

Træværk
De tidligere brystningspaneler findes stadig, men erstattes så småt af lavere, smallere gulvpaneler, med en enkel profil i klassicistiske former. Brystningspanelerne forbliver ind i 1930'erne, men opfattes mere som forældede og udskiftes eller dækkes over med masonit.Tyvernes træværk åremales i brun-beige farver eller males råhvidt.Luksuriøse større lejligheder og villaer kan have lofter af uslebet træ, der er opdelt i kasetter.

Døre og træværk males i en mørk brun-beige, eller matgrøn farve. Og mod årtiets slutning bliver det lettere, råhvide snedkerarbejde mere almindeligt. 

Gulve
Plankegulvene kommer i fyr eller gran, som enten lakeres eller får linoleum på. De mest almindelige mønstre er påtrykte parketimitationer og blomstermønstre. Overfladen lakeres og beskyttet mod slid. Stuerne får parketgulve med egetræsstave i varierende mål.

 


Relaterede produkter

Læs mere

  • Historiske kuriositeter - Kakkelovnens historie card image

    Historiske kuriositeter - Kakkelovnens historie

    En svensk opfindelse fra 1767.
  • Pejsetilbehør til ildstedet card image

    Pejsetilbehør til ildstedet

  • Perlestafpanel - En funktionel klassiker fra århundredskiftet card image

    Perlestafpanel - En funktionel klassiker fra århundredskiftet

    Panelet med det lille ekstra.
  • Inspiration fra århundredeskiftet - Hvordan så belysningen ud i hjemmene? card image

    Inspiration fra århundredeskiftet - Hvordan så belysningen ud i hjemmene?

    Vil du genskabe følelsen af århundredskiftets belysning? Opdag tidstypiske materialer og design, der bringer tankerne tilbage til en svunden tid!