Kilesavet trægulv
Før midten af 1800-tallet var kilesavede trægulve almindelige. Undergulve blev sjældent brugt, men gulvet blev lagt direkte på strøerne. Kileformen opstod, fordi man brugte hele træstammen, som var bredere forneden og smallere mod toppen. De brede brædder blev lagt skiftevis og oftest i hele længder og fastgjort med håndsmedede jernsøm.
Ikke to kilesavede fyrretræsgulve er ens. De naturlige årer, knaster og især træets bredde giver hvert bræt en individuel karakter, der skaber et levende og organisk udtryk.
Sekelskifte tilbyder kilesavede fyrretræsgulve på bestilling, og det anvendte træ er langsomt vokset sundt fyrretræ med varierende bredder afhængigt af tømmerets tilstand. Tykkelsen varierer mellem 28-30 mm, og længderne leveres altid i forhold til rummets længde, da kilegulve ikke kan sammenføjes. Da dette produkt er helt unikt, er der altid tilbud på det!
Du er velkommen til at kontakte os for et tilbud og bestilling!