De første strømafbrydere
Omkring århundredeskiftet begyndte elektricitet at blive mere almindelig i private hjem og blev primært brugt til belysning. De første afbrydere var vridmodeller, og dækslerne var normalt lavet af porcelæn. Der var også varianter af messing, bronze og endda træ, men sidstnævnte blev hurtigt forbudt på grund af brandfaren. Porcelæn har derimod flere fordele i el-sammenhæng, idet det er slidstærkt, varmebestandigt og desuden modstår fugt og kulde. Det er forholdsvis nemt at holde rent og misfarves ikke i første omgang. Efter drejekontakten kom den flotte vippekontakt, der tændes og slukkes med et lille håndtag.
Bakelit
Porcelæn fik hurtigt konkurrence fra det populære Bakelit. Bakelit er en kunstharpiks, der også har en høj form- og temperaturbestandighed og ekstremt god strømisolering. Men frem for alt var det billigere at producere end porcelæn. Porcelæn og Bakelit sameksisterede i mange år, men i begyndelsen af 1930'erne begyndte porcelæn at blive udfaset og erstattet af den moderne Bakelit. Bakelit kunne i starten kun produceres i sort og mørkebrun og havde sin absolutte storhedstid i boligindretningen mellem 1920-1940.
Indsænket eller overflademonteret
Først lå al elektriciteten udvendig, fordi den blev trukket ind bagefter.I huse bygget omkring 1920-30 er der både indsænket og overflademonteret el-ledninger. Vi har stikkontakter og kontakter i hvid og sort porcelæn, sort bakelit og hvid duroplast (som i daglig tale er kendt som hvid bakelit). Alle varianter fås til både indsænket og overflademonteret ledningsføring. Udskiftning af afbryderen skal udføres af en fagmand.Vær dog opmærksom på, at snoede tekstilledninger som på billedet ikke er godkendt til faste elinstallationer.
