Da den første ledningsføring blev lavet i 1890'erne, foregik det ofte i eksisterende bygninger, hvor der naturligvis manglede rør til skjulte elektriske ledninger. I de finere bygulve var der allerede gasledninger, der i et vist omfang kunne bruges til skjult ledningsføring, men ellers brugte man en såkaldt knopledning, hvor den snoede, tekstilbeklædte ledning blev spændt over porcelænsknopper, der blev sat op omkring 40 cm fra hinanden. Trækning af knopledning skete helt frem til slutningen af Første Verdenskrig, hvorefter den metalbeklædte Kuhlo-ledning fuldstændig tog over. Knopledninger som fast installation er i dag forbudt ifølge svensk lov, men er stadig godkendt som en integreret del af et lysarmatur. De må dog ikke tilsluttes direkte til en samledåse, men skal afsluttes med væg- eller loftstik.
Ved forrige århundredeskifte var både væg- og loftlamper ofte også forsynet med en træplade, som installatøren nemt kunne save slidser i for at få knopsnoren ind i armaturet. Disse plader dukkede op helt ind i 1920'erne som et afstandsstykke til at give plads nok til forbindelsen mellem den faste ledning og armaturet. Træpladen kunne enten være mørkebrun eller malet i samme farve som væggen for derved at fremhæve følelsen af armaturet som en del af det faste interiør.
Vi sælger både træbeslag, snoet tekstilkabel og porcelænsknopper som tilvalg til vores loft- og væglamper fra Karlskrona Lampfabrik. Træbeslagene fås i hvid eller mørkebrun med matchende tekstilkabel. Porcelænsknopperne fås også i hvid og brun og med forskellige fastgørelsesskruer, der matcher legeringen på armaturet.
