Sort linolievoks fås i to forskellige størrelser: 2 dl eller 1 L. Voksen er meget tyk og dækker 20-40 kvadratmeter per liter.
Linolvoks kan bruges på alle sugende overflader, som f.eks. trægulve, matmalede overflader, træ, beton, mursten, skifer, møbler, læder mm. Allbäcks linolvoks indeholder linolie, bivoks og farvepigmenter, der koges sammen, så bivoksen indgår i tørringen af linolien.
Voksen giver en silkemat vandafvisende overflade, der kan rengøres med en svag blanding af linsæbe og vand. Voksen hærder fuldstændig på cirka 1 uge. Tørretiden på træ kan være længere, afhængig af harpiksindholdet i træet og vokslagets tykkelse, derfor skal voksen påføres tyndt og alt overskydende voks skal tørres af.
Husk, at resultaterne af behandlinger med lasureffekt påvirkes af træets sugeevne og eksisterende farve. Voksen kan give mange forskellige udseender, afhængig af underlaget. En slebet træoverflade suger mere voks og får mere farve end en høvlet overflade. Lav en test på en lille og gerne skjult overflade!
Linolievoks kan med fordel bruges til at give allerede malede overflader en ny overfladefinish og blankere glans (se billede 3). Al linolievoks, fra Allbäck, kan blandes med hinanden, hvis du ønsker din egen farveblanding. Ønsker du en mindre farvende voks, kan du med fordel blande 'Linoljevax naturell' med en hvilken som helst voksfarve.
Brug
Sørg for, at overfladen, der skal behandles, er tør og ren. Påfør derefter voksen med en ru svamp. Arbejd i træets længderetning, et par brædder ad gangen. Lad voksen trække i cirka 15 - 20 minutter. Tør det overskydende af med en klud, gerne af frotté, inden for en time. Det skal være muligt at gå/røre voksoverfladen direkte, uden at efterlade mærker i voksen. En behandling er nok. Hvis voksen får lov til at tørre i flere timer, kræver det maskinbearbejdning for at fjerne overskuddet. For meget voks giver en klæbrig overflade med ujævn glans, forlænget tørretid og høj snavsoptagelse.
Obs! Risiko for selvantændelse i porøst materiale. Læg klude og lignende i blød i vand og kom alt i en plastikpose, som du lukker godt, inden du smider det ud.
Se mere om voksen i ovenstående PDF.